Den nemme vej gennem gardinjunglen

By:

Nye gardiner kan ændre stemningen og stilen i et rum. Men for mange af os er det lidt af en jungle at finde de helt rigtige. Måske kan du nikke genkendende til denne situation:

Du står i butikken og kigger på stof til dine nye gardiner. Der er meget at vælge imellem. Skal det være den tunge, lækre velour, en let og luftig bomuld eller noget helt tredje? Ville det egentlig være bedre med persienner? Og skal de så være af træ, eller er lamelgardiner i virkeligheden bedst?

Spørgsmålene står i kø. Vil det være flottest med røde, stribede eller støvede blå, og hvor mørke skal de være? Hvilke vil passe bedst til møblerne derhjemme, og skal der mon være ens gardiner i stuen og værelset?

Det, der skulle have været en hyggelig indkøbstur, viser sig at være en jungle af umulige valg, og det er svært at gennemskue, hvad der overhovedet kan lade sig gøre i vinduerne derhjemme.

For mange af os er det simpelthen en temmelig uoverskuelig opgave at finde de helt rigtige gardiner, som vi også bliver glade for, når de endelig er hængt op.

Lad mulighederne komme hjem til dig
Men sådan behøver det ikke at være. Det er nemlig slet ikke nødvendigt at stå i butikken og vælge materialer, farver og længder.

Hvis du i stedet ringer efter Gardinbussen, kommer det hele hjem til dig, og du kan se de forskellige muligheder i dine egne vinduer. Du kan meget nemmere vurdere, hvad der egentlig passer bedst ind i din indretning og stil. 

Du slipper for at skulle forestille dig, hvordan et bestemt gardin ville se ud sammen med sofaen derhjemme. Når Gardinbussen kommer, kan du se, om gardin og sofa matcher. Og du behøver ikke at gætte på hvilken længde, der passer bedst i soveværelset, eller om den fine, buede gardinstang nu også kan monteres i karnappen i stuen.

Du kan afprøve det hele i ro og mag, og så har du endda ekspedienten helt for dig selv, fordi der ikke står en kø af andre kunder omkring dig.

Desuden er det jo nok en velkommen bonus for langt de fleste af os, at Gardinbussens folk også monterer gardinerne.

Posted in: gardinbus